De to døre trak sig til side, og jeg trådte stille ind i butikken. Ida var altid himmelsk dejlig, og denne aften var ingen undtagelse. Der var ikke mange kunder som havde lyst til at trodse det dårlige vejr, og derfor var der meget lidt at lave denn aften, og meget tid til at stå og nyde hende. Hun talte altid på en sød måde, og grinte altid i mit samvær. Jeg kan altid mærke varmen sprede sig i kroppen når hun smiler til mig.
Efter tre timers tid var min vagt ved at være overstået. Ida skulle lukke butikken idag, og lige inden jeg skulle til at tage mit overtøj på for at gå hjem af, så hørte jeg noget jeg aldrig troede jeg skulle høre; "har du ikke lyst til at blive og holde mig ved selskab resten af aftenen?" spurgte hun med et kælent blik i øjnene. Jeg kunne mærke hvordan rejsningen så småt begyndte i bukserne, og jeg tøvede ikke et sekund med at sige ja tak.
Klokken havde rundet 23, og Ida var så småt begynde at lukke butikken ned. Jeg gav hende en hånd med, så vi hurtigt kunne blive færdige. Kasseapperaterne blev gjort op, og vi fik lukket helt af ude foran. Vi sad omme i baglokalet, som til dagligt bliver brugt af os medarbejdere når vi har frokostpause osv. "Har du travlt?" spurgte hun. "Nej, jeg skal ikke nå noget som helst" svarede jeg tilbage, med et stjerneglimt i øjnene. Hun trak sig helt tæt ind på mig, så jeg kunne dufte hendes fantastiske parfume. Hun tog forsigtigt fat i min t-shirt og hev lige så forsigtigt i den. Jeg tøved... Læs hele novellen
