Det var i en café bar. Hun stod med ryggen imod mig.
Jeg sad i halv skygge, u observeret imens jeg betragtede min omgivelse.
Hun havde en lidt drengede krop, set bagfra. Smal hofte, små runde balder, lidt bred skulder. Man fornemmede musklerne i hendes bene og arme.
Hun drejede rundt og kiggede omkring i lokalet.
Jeg forblev i skyggen.
Hun var ganske smuk. Måske for smuk til mig. Men den drengede krop fortalt mig en anden historie.
Næste gang hun kiggede rundt lænede jeg mig frem, ud af skyggen og ind i lyset, med et smil rettet direkte mod hende, med et blik fra mine øjne der forsikrede hende at det var hende, og kun hende jeg kiggede på.
Hun drejede væk.
Lidt for hastigt.
Og kastede et hurtigt blik tilbage mod mig.
Jeg var tilbage i skyggen, men jeg er sikker på mit smil kunne anes.
Jeg ventede lidt og så gik op og stod ved siden af hende. Fornemmede at hun betragtede mig ude af sin øjekrogen.
Tæt på var jeg overrasket at finde en drys af fregne hende over hendes kinder og næse. Ganske uskyldig, ganske charmerende, og ikke så lidt sexede.
”Jeg skal ikke have mere, skal du?” Spurgte jeg hende.
Hun så lidt perpleks ud, men så rystede hun på hovedet.
”Skal vi gå?” Sagde jeg med et smil.
Ind i mit lejlighed stoppede jeg hende allerede i entreen, og med begge hænder drejede hendes ansigt mod mit, og gav hende et dybt kys. Hendes øjne lukkede, jeg sugede hendes åndedræt ind.
Jeg gav slip.
”Champagne?” Spurgte jeg.
”Tak,” gispede hun.
Jeg åbnede en flaske Pol Roger, Churchills favorit champagne, og skænkede to glas. Ved siden af serverede jeg en tallerken med jomfruhummer i hvidløgs dressing. Du vil være overrasket hvor godt skalddyr går til champagne.
Min betragtning af hendes krop havde viste sig at være helt korrekt.
Hun var ganske atletisk.
Hun spurgte om ikke vi skulle have noget ... Læs hele novellen
